Maria Flyvbjerg Bo - Ville en bank kunne få samme hype som Pokemon Go?

Når man får et brev fra sin bank, er det en kedelig rudekuvert, netbanken er ikke engagerende, og man åbner ikke sin mobilbank med samme iver og nysgerrighed, som når man åbner Pokémon Go. Der er ingen der har forsøgt at gøre det spændende - Indtil nu.

Du er måske perifert stødt på ordet Fintech et par gange før i avisen, på nettet eller lignende. Måske arbejder du inden for den finansielle verden og kender alt til termen, eller måske er det første gang, du støder på den lidt mærkelige sammentrækning. Fintech står for financial technology og dækker over virksomheder, som benytter software til at levere finansielle ydelser. Man bruger oftest ordet Fintech om startups, som er stiftet med det mål at disrupte de eksisterende finansielle systemer og organisationer såsom banker.

 

Kedeligt, ikke?

Fintech lyder måske ikke super spændende, i hvert fald ikke lige så spændende som at lave en app eller noget inden for sociale medier. Men fintech rummer masser af muligheder.

Når man får et brev fra sin bank, er det en kedelig rudekuvert. Netbanken er ikke engagerende, og man åbner ikke sin mobilbank med samme iver og nysgerrighed, som når man åbner Pokémon Go. Netbank og mobilbank bliver åbnet af nødvendighed; fordi man skal tjekke sin saldo eller betale en regning, mens Pokémon Go bliver åbnet af nysgerrighed; fordi man vil tjekke en ny app ud og underholdes. Jeg tror, at dette er en af grundene til at kontoudtog, lån og andre finansielle ydelser bare virker kedeligt. Der er ingen, der har forsøgt at gøre det spændende - Indtil nu.

De mange startups inden for fintech arbejder hårdt på at udvikle engagerende finansielle produkter og tjenester. De startes ofte af folk uden for den finansielle sektor, som hyrer ressourcer ind fra forskellige brancher. Design og brugervenlighed er i centrum, og ofte inddrages gamification og andre ikke-bank-relaterede virkemidler og services.

 

Nye måder at håndtere penge på

Mange fintechs har allerede slået igennem. På den internationale scene er tjenesten Mondo værd at nævne. Mondo er ikke en bank rent juridisk, men kalder sig “en bank så klog som din telefon”. Mondo mission er at bygge “den bedste bank på planeten”. De sælger sig på at opdatere din saldo øjeblikkeligt, give intelligente notifikationer og være nem at bruge. Derudover er der Atom Bank, som juridisk set er en bank med banklicens, og som også har bygget en bankløsning til mobilen ved at “pakke en hel bank ned i din app”. Atom Bank er ifølge dem selv ved at redefinere, hvad en bank burde være og sælger deres løsning på at være ligefrem og personlig.

Det, der er særligt interessant ved de to eksempler er, hvordan de tager udgangspunkt i slutbrugeren og inddrager elementer udenfor den traditionelle bankverden. De udvikler deres bankløsning med skarpt fokus på slutbrugernes udfordringer og behov og personificerer deres services, så de passer til den enkelte bruger. Mondo knytter dine køb til den pågældende butik, som vises geografisk på et kort. Dette skaber kontekst i stedet for blot at vise en lang liste over ind- og udgående transaktioner, hvilket er det, de fleste banker gør i dag. Ved Atom Bank får man sit personlige Atom-logo, og man kan give app’en præcis det navn, man ønsker og derved gøre den til sin helt egen personlige bank.

 

Men hvad med bankerne?

I takt med at disse nye fintechs udfordrer bankerne, er forbrugerne også begyndt at efterspørge mere brugervenlige og relevante produkter. Det er pludselig ikke nok at levere det, bankerne hidtil har gjort. Der skal mere til. Indtil nu har bankerne kunnet udvikle deres løsninger baseret på et “indefra-og-ud” perspektiv. De har sat sig selv i centrum og ikke fokuseret på, hvad det egentlig var, deres slutbruger gik og manglede. Her er en af de helt store tendenser, at bankerne er begyndt at kigge på slutbrugeren, ligesom de fleste fintechs har gjort fra starten. Et godt eksempel er MobilePay fra Danske Bank, som de fleste nok kender. Det koster Danske Bank, hver gang vi bruger MobilePay til at sende penge til hinanden. Men med MobilePay har Danske Bank opbygget en kæmpe kritisk masse. Set i dette lys, er MobilePay en god forretning for Danske Bank, app’en har nemlig banet vejen for at kunne opbygge en forretningsmodel omkring butikker, der skal betale et gebyr ligesom de betaler for at tage imod Dankort. Det interessante her er, at Danske Bank ikke startede med at se, hvordan de kunne tjene penge, men med at løse et grundlæggende problem for folk.

På trods af det fine eksempel med MobilePay, er der lang vej igen for bankerne. De har tunge og gamle IT-systemer, som de skal trække rundt med. Det gør, at det kan være vanskeligt for dem at være innovative og fokusere på slutbrugeren. Derudover har de også en anden kultur og nogle helt andre rammer end en fintech startup. Hvor en fintech bedre kan lave et par fejl, fordi den er i “beta”, så er bankerne gennemregulerede af finanstilsynet og yderst udsatte i forhold til mediernes skarpe kritik.

Mange har de seneste år spået, at bankerne bliver “disrupted” af fintechs før eller siden, og det verdensomspændende konsulentfirma McKinsey fik i 2014 endda proklameret, at hvis banken ikke formåede at digitalisere sig selv og fokusere på slutbrugeren, så ville den dø. Flere fintechs har brugt dette i deres markedsføring og kørt hårdt på bankerne.

På det seneste ser det dog ud til, at der er sket en ændring i mindsettet hos størstedelen af fintechs. Fintechs og banker ønsker nu i stigende grad  at samarbejde  i erkendelsen af, at den ene part har noget, den anden part kan have gavn af og omvendt. Fintechs kan hjælpe banker til at innovere ved at være mere relevante og løse brugernes reelle problemer med den nyeste teknologi, og banker kan blandt andet hjælpe fintechs med tillid, banklicens og en stor kundegruppe.

Se bare Transferwise - en service, hvor man kan sende penge til udlandet, og som er støttet af serieiværksætteren Richard Branson. Transferwise har tidligere udstillet bankerne som skurke, der stjæler forbrugernes penge i skjulte gebyrer ved udlandsoverførsler. Nu er de begyndt at samarbejde med Estonia Bank og er på udkig efter flere bankpartnere.

Mange Banker har ligeledes erkendt, at de ikke kan klare innovationsopgaven på egen hånd, og er begyndt at bløde op for samarbejder med fintechs. Flere topchefer i den finansielle sektor har endda udtalt, at de mener, at samarbejde med fintechs er vejen frem.

 

Lær ordet Fintech

Fintech er stadig et meget nyt område, og det er næsten umuligt at spå om, hvad der kommer til at ske de næste 10-20 år. Vi vil kigge tilbage og have svært ved at genkende den finansielle sektor, som den ser ud i dag. For udviklingen vil højst sandsynligt føre til løsninger og services, der er fuldt digitale og centrerede om brugerens behov, hverdag og situation. Præcis som vi har set det med Blockbuster vs. Netflix og taxaselskaberne vs. Uber. Dog med langt flere partnerskaber mellem de etablerede spillere og “disrupterne”, fordi branchen er så tung og reguleret.

Jeg tror, at fintech kommer til at gøre vores liv sjovere: Fintech startups kommer til at puste liv i de ydelser og produkter, vi hidtil er blevet tilbudt af banker, ved at udvikle en masse spændende løsninger - både på egen hånd og sammen med bankerne. Fintech gør det spændende at spare op til ferien, pludselig bliver dine penge visualiseret på en hel ny måde, regnskabet bliver automatiseret, og dine indtægter og udgifter bliver “gamificeret”. Det bliver interessant at åbne din bank-app, og der kommer en masse bank services fra nye fintechs - måske i samarbejde med banker - som er skræddersyede til dig og lavet af nogle, som forstår dig. Måske bliver det endda lige så sjovt at åbne din mobilbank - hvis den da stadig hedder det - som det er at åbne Pokémon Go i dag.

 

Fakta: Hvad kan du lære af fintech-miljøet?

Hvis vi kigger uden for fintech, så mener jeg, der er nogle vigtige ting, man kan tage med sig til andre brancher både som startup og som stor virksomhed. Derfor har jeg opsummeret det, jeg har lært fra min tid i fintech til nogle overordnede takeaways:

Første takeaway er altid at tage udgangspunkt i slutbrugeren. Det er uanset, om du tilbyder en service, et fysisk produkt, en software eller noget helt fjerde. Husk at involvere dem helt fra starten, når du udvikler et nyt produkt eller tjeneste. Du får konkret feedback og sikrer, at brugervenligheden er i top.

Den anden takeaway er at være åben for samarbejde: Se om det er muligt at blive medspiller i stedet for modspiller. Dette gælder både for startups og for store virksomheder. Vi kan lære rigtig meget af hinanden, og vi er gode til forskellige ting. Så hvorfor ikke drage fordel af det i stedet for at bekæmpe hinanden og tro, at vi kan alting selv?

Tredje takeaway er at blive inspireret uden for din branche: Inddrag elementer ude fra i det du laver. Det kan være ekstra ting, som egentlig er uden for dit felt, men som skaber værdi for brugeren, det kan være gamification, visualisering eller noget helt tredje. På den måde kan du blive game-changer.

 

NOTE: Som optakt til udgivelsen af GURUBOGEN har vi ladet en række spændende danske iværksættere gæste-blogge her på GURU-bloggen. I dette indlæg kan du høre om Maria Flyvbjerg Bo's take på fintech-området.

 

Biografi - Maria Flyvbjerg Bo

Medstifter af Hufsy, en fintech virksomhed, som er i gang med at udvikle fremtidens bankløsning til små virksomheder. Hun er en af stifterne bag iværksætter bofællesskabet Nest Copenhagen på Vesterbro. Før Hufsy arbejdede Flyvbjerg i EVRY Financial Services’ Innovation Lab, hvor hun hjalp banker med at disrupte sig selv. Find hende på LinkedIn eller tweet hende på @MariaFlyvbjerg.