Richard Sheridan - Din kultur virker ikke

Kultur er blevet ”den næste store ting.”

Det, som er gammelt er blevet nyt igen, som vi kan citere den tidløse Peter Drucker for at sige – ”kultur spiser strategi til morgenmad.”

Du læser det her, fordi du ved, at noget skal ændres. Din virksomhed vil ikke vokse, den vil måske ikke engang overleve, hvis der ikke bliver ændret noget. Og snart. Men alle forsøg indtil videre har været forgæves, frustrerende og paralyserende. Og det er dig, der er lederen, så du kan ikke bare sige op. Du sidder fast i den utilfredsstillende situation, hvor ”man gør det samme igen og igen og forventer andre resultater.”

Blandt hundredevis af kulturrundvisninger som jeg leder hvert år og de tusindvis af mennesker, som jeg møder her i min virksomhed Menlo Innovations, er der et fælles tema. Jeg kan se det i øjnene på alle, som kommer på besøg, med det samme ses  tankeboblen over deres hoveder (jeg kan faktisk se det i deres øjne):

”Kom så Rich. Fortæl DEM det. DE har brug for at høre din besked. DE har brug for at se, hvad jeg ser. DE har brug for at ændre sig.” Ledere, ansatte, arbejdere i fronten, chefer, C-niveau, inklusiv CEO’er fra nogle af de største virksomheder på planeten som flyver i deres virksomhedsjetfly, de har alle den samme tanke.

Den stiltiende slutning: ”Jeg har det fint. Det er DEM. Det er DEM der skal ændre sig.”

Tro om igen.

DU skal forandre dig. JEG VAR NØDT TIL AT ÆNDRE MIG for at opnå den kultur, vi har i min virksomhed. Jeg kunne ikke være den samme slags ”manager, som går rundt og irriterer folk”, som motiverer ved at sprede præfabrikeret frygt og pertentligt selv styre alle dele af min virksomhed. Vi skulle opbygge den slags tillid, som frigiver energien i folk og omvender de 9 ud af 10 arbejdere, som er demotiverede på arbejdet. Som min gode ven Ari Weinzweig fra Zingerman’s forklarede: Den største energikrise, vi har i verden, er menneskeenergikrisen på vore arbejdspladser. Vil du ændre på bundlinjen? Fjern 90% af din ineffektivitet ved at tænde for knappen i hovederne og hjerterne på de ansatte.

Det er let nok at sige, men hvordan gør man det?

Når jeg snakker om glæde hos Menlo, så relaterer jeg det til dem, som vi tjener. Vores mission ”at stoppe menneskelidelser i verden som relaterer til teknologi” er en tjener-orienteret besked. Vi vil skabe glæde i verden med arbejdet fra vores hjerter, hænder og hjerner. En bevidst og eksternt rettet kultur drager nytte af lysten, som mennesker har til at arbejde med noget, der er større end dem selv.

Det skal man kommunikere i alle retninger – til dig selv, dine ansatte, dine klienter, og verden. Vores tours hjælper med det. Menlo tourlederne siger det, Menlo medarbejderne hører det, og besøgende går ud af døren og fortæller andre, hvad de har lært. Denne simple struktur holder os meget ansvarlige for vores kultur.

Vi tilpasser alt i vores kultur til det budskab: vores arbejdsområde, vores chefløse hierarki (en stærk kultur kan mindske behovet for hierarki og lag af ledere), vores proces, vores stærke marketing besked, vores workflow, vores performance evaluering og lønstruktur og vores ansættelsesprocedurer. Det ændrer endda, hvor jeg sidder i vores store åbne område, og hvordan jeg interagerer med mit team og verden. Kort sagt, vi ændrede ALT.

Mange kommer og spørger mig om, hvor præcist man skal starte. Jeg svarer, at de skal begynde at læse meget. Min rejse begyndte med den fundamentale erkendelse af, at jeg ikke kunne forblive den samme. Jeg skulle ændre mig. Min rejse førte mig til nogle kloge folk, og de var forfattere: Peter Drucker, Peter Senge, Tom Peters, John Nasibitt. Alle disse forfattere malede et meget begejstret billede for mig. Fremtiden kunne være meget anderledes end mit nuværende trug fuld af desillusion. De beskrev ikke nødvendigvis, hvordan jeg ville komme dertil, men de beskrev nogle fantastiske virksomheder og kulturer. Jeg brugte de beskrivelser som inspiration. Jeg havde brug for at blive inspireret, da jeg skulle i gang med at udføre management, der svarede til at bestige Mr. Everest. At ændre menneskeadfærd er noget af det sværeste i verden.

Min sidste inspiration kom i 1997 fra den mindst sandsynlige kilde: Min dengang 8-årige datter Sarah. Jeg tog en dag denne lille fremmelige pige med mig på arbejde på en af de der tag dit barn med på arbejde dag. Som hun sad og farvede hele dagen ved opgavebordet i hendes vicepræsident-fars lederkontor, tænkte jeg for mig selv ”Hvad lærer hun dog i dag ved at se på en VP arbejde med e-mails, telefonopkald og møder?” Jeg konkluderede, at selv hvis hun ikke lærte noget, så havde hun i det mindste en sjov dag væk fra skolen.

Forkert. Hun var i total læringsmode og hun kom med en besked, som jeg husker den dag i dag…

Sidst på dagen da vi var ved at pakke sammen, mappe til mig og regnbuefarvet skoletaske til hende, spurgte jeg. ”hvad har du så lært i dag, skat?”

”Wauw far du er virkelig vigtig.”

Hmmm. Hvordan var hun kommet frem til den konklusion? Jeg var nødt til at høre mere. Jeg satte mig ned, og selv om jeg ikke vidste det, var jeg i færd med at modtage den klogeste observation i min karriere.

”Hvad så du Sarah?”

”Ja, far det, jeg så, var, at ingen kunne tage en beslutning her uden at spørge dig først. De stod i kø uden for din dør hele dagen.”

Hun var meget stolt. Jeg var skamfuld. I den simple observation fra en otteårig var summen af alt, hvad der var forkert med min ledelsesstil. Mit team kunne ikke bevæge sig hurtigere end mig. Jeg havde ikke kun placeret mig selv som den klogeste fyr i rummet, men jeg var også flaskehalsen for produktivitet. Og en stresset en af slagsen.

Det startede en intens personlig forandringsrejse. Bare et par år senere husker jeg Dave, en af mine senior holdmedlemmer, som kommer forbi mig på gangen og siger ”hey Rich vi havde en større krise i dag, men bare rolig, vi tog os af det. Lad mig vide om du vil have nogen detaljer.”

En ny dag gryede for mig, for dem, og for virksomheden. En dag som kun var mulig, fordi jeg valgte at ændre mig!

Dem som kommer til mig for at få råd til deres egne rejser, leder jeg i retning af læselisten bag i min bog Joy, Inc. Jeg opfordrer dem til at læse bøger og deltage i foredrag og events fra steder som VitalSmarts, Arbinger, Patrick Lencioni, Frans Johannson, Stan Slap, Zingerman’s, WorldBlu, The Center for Positive Organizations og mange andre.

For at ændre din kultur skal du først begynde at studere igen. Sæt gearstanden på L (for læringstilstand). Den gode nyhed er, at der er masser af materiale. Udsøg dem som du beundrer og spørg dem, hvad de læser.

Genantænd din passion om at bygge et fantastisk team. Flyt væk fra din nuværende standardkultur til noget enestående bevidst. Indstil kursen, kom med en vision og kom i gang. Før. Dit team regner med dig.

 

Redaktørens note: Der blev desværre ikke plads til Richard Sheridan's artikel i GURUBOGEN, fordi den rent tematisk faldt lidt udenfor. Derfor er jeg rigtig glad for i stedet at kunne dele den her i GURU-bloggen - naturligvis med tilladelse fra Richard selv. Mvh Jonathan Løw.

 

Biografi

Fra at have været programmør som barn i 1971 til at være på forsiden af Forbes i 2003 har forfatter Richard Sheridan (U-M dimittend BS Computer Science 1980, MS Computer Engineering 1982)  aldrig været bange for en udfordring eller opmærksomhed. Hans fokus har altid været på teknologi, men hans passion er faktisk proces, teamwork og organisationsdesign, med et meget vigtigt mål: Værdien af glæde inden for business. Sheridan læser meget og er historiker, og hans softwaredesign og udviklingsteam i Menlo Innovations opfandt ikke en ny kultur, men kopierede en allerede eksisterende … Edison’s Menlo Park New Jersey lab. Henry Fords genskabelse af Menlo Park Lab i Greenfied Village var en inspiration for ham som barn.

Nogle kalder det kvikt, andre kalder det lean … Sheridan og hans team kalder det glæde. Og det producerer resultater, kunder m.m.: Six Inc. Tidsskriftsindtjeningsvækstprisen, invitationer til Det Hvide Hus, foredragsinvitationer rundt omkring i USA, flere artikler og kulturpriser og så megen interesse for Menlo Software Factory™ at de har en tour hver dag.